Klokken 14.07 på Hyrdehøjvej

På Hyrdehøjvej 23 sidder Helle Vestergaard med håndklæder foran radiatoren i stuen, og hun har boet i det gule murstenshus siden 2004, så hun kender mønsteret, når sidste uge af august begynder at dykke, og termometeret over dørkarmen viser mindre, end det plejer.

Klokken 14.07 torsdag viste det 66,2 grader på fremløbet til hendes eget anlæg, og hun har tre lag tøj på indendørs, mens vinduet mod haven alligevel står på klem for at lukke fugt ud af stuen.

Det er ikke et nedbrud.

Himmelev Vestvarme leverer fjernvarme til 2.847 husstande i Himmelev, Snubbekors og den nordlige del af Trekroner, og selskabet oplyser selv, at fremløbstemperaturen i august normalt skal ligge mellem 74 og 78 grader for at sikre tilstrækkelig rumvarme i ældre huse med originale radiatoranlæg, men torsdag middag lå den på 68,9 grader ved målestationen på Hyrdehøjvej, altså 5,6 grader under den nedre grænse i den varmekontrakt, der blev indgået med forbrugerne i 2021.

Varmeværket på Kattingevej 14 kører med to biomassekedler og en spidslastkedel, der typisk tændes i slutningen af oktober, og ifølge driftsleder Morten Hjorth Nielsen er forklaringen sammensat, fordi anlægget dimensioneres efter vinterens spidsbelastning, hvorfor sommerens solopvarmning af bygningerne får værket til at sænke fremløbstemperaturen for at spare brændsel.

Det er en teknisk og økonomisk afvejning, siger han.

Nummer to klage i samme opgang

»Vi kan ikke køre vinterdrift i august uden at brænde unødigt biomasse af, men jeg forstår godt, at nogen sidder og fryser, og det er ikke godt nok, at de oplever det tre år i træk,« siger Morten Hjorth Nielsen til Vel dyuna, og han oplyser, at selskabet i 2025 satte 1,4 millioner kroner af til at justere reguleringsventilerne i den nordlige del af nettet, men at arbejdet blev udskudt til foråret 2026 og endnu ikke er afsluttet.

På Hyrdehøjvej mærker Helle Vestergaard ikke meget til de ventiler, for hun har klaget tre gange siden 2023, og første gang fik hun et standardsvar om, at forholdene var normale for årstiden, hvorefter anden klage førte til, at en tekniker konstaterede, at hendes radiatorer var luftet korrekt, og at problemet lå i nettet, mens tredje klage i september 2025 gav en skriftlig beklagelse og et afslag på kompensation med henvisning til varmekontraktens paragraf 7 om force majeure.

To etager oppe, i lejlighed 3. th., bor Karim El-Sayed med sin kone og to børn.

Han flyttede ind i 2022 og arbejder som sygeplejerske på Roskilde Sygehus, hvor han typisk har aften- og nattevagter, så han sover om dagen og kan ikke varme lejligheden op ved at tænde for komfuret, og i august 2026 målte han 18,1 grader i soveværelset klokken 15 om eftermiddagen, hvilket er 0,9 grader under de 19 grader, som Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimumstemperatur i boliger med særligt sårbare beboere.

»Jeg kan ikke sove, når det er koldt, og jeg kan ikke forklare mine kolleger hvorfor, men det lyder som en bagatel, og det er det ikke, når man har nattevagt tre dage i træk,« siger han.

Karim El-Sayed klagede første gang den 21. august 2026 via selskabets hjemmeside, hvorefter han fik svar den 24. august om, at sagen var registreret og videresendt til teknisk afdeling, og siden har han ikke hørt noget.

Hvad selskabet siger om tallene

Opgangen på Hyrdehøjvej 23 er en del af et alment boligbyggeri fra 1968 med 42 lejligheder, ejet af Himmelev Boligselskab, og formanden for beboerbestyrelsen, Lisbeth Krogsgaard, siger, at hun har samlet 19 klager fra beboere siden 2023 og sendt dem videre til både selskabet og kommunen, hvorefter kommunen har svaret, at fjernvarmenettet er et privat anliggende, og at tilsynet hører under Forsyningstilsynet.

»Vi står med et problem, hvor ingen vil tage ansvaret, og det er varmt udenfor, mens vi fryser indenfor, så det er dybt frustrerende, og det er præcis det samme, vi oplevede i august 2024 og august 2025,« siger Lisbeth Krogsgaard.

I hele Roskilde Kommune er der registreret 347 fjernvarmekunder med samme type sommerklager ifølge kommunens egen opgørelse fra 2025, og tallet er stort set identisk med 2023 og 2024, så det er ikke en stigende kurve, men en flad, vedvarende kurve.

Himmelev Vestvarme er et andelsselskab med 4.120 andelshavere, og selskabet offentliggør hvert år en driftsrapport, hvor der i rapporten for 2025 på side 14 står, at variationer i fremløbstemperaturen uden for fyringssæsonen er en normal driftsmæssig konsekvens af vejrforholdene, samtidig med at selskabet oplyser, at det samlede varmetab i nettet i august 2025 var 11,2 procent, hvilket er 2,4 procentpoint højere end i januar samme år.

Ifølge Morten Hjorth Nielsen skyldes en del af tabet, at vandet skal cirkulere gennem 87 kilometer rør, hvoraf 31 kilometer er lagt før 1985, og de ældste rør ligger netop i Himmelev Nord, hvor Hyrdehøjvej og de omkringliggende veje hører til, men rørene er ikke utætte i en grad, der kræver akut udskiftning, og de er dårligt isolerede, hvilket betyder, at vandet køler af undervejs.

»Det er ikke raketvidenskab, for gamle rør taber varme, og vi kunne hæve fremløbstemperaturen for at kompensere, men det ville koste andelshaverne penge i form af øget brændselsforbrug, og det er en beslutning, der skal træffes politisk i selskabet,« siger han.

Fem dage i september

Den politiske beslutning er ikke truffet.

Bestyrelsen i Himmelev Vestvarme holder næste ordinære møde den 23. september 2026, og formanden, Jens Otto Birkholm, afviser at udtale sig til Vel dyuna inden mødet, men henviser i stedet til driftsrapporten, mens kommunen arbejder på en varmeplan, der skal være klar i 2027, og som blandt andet skal vurdere, om flere områder skal konverteres til varmepumper.

Ifølge kommunens projektleder på området, Søren Munk Bjerregaard, er Himmelev Nord ikke blandt de områder, der er udpeget til førsteprioritet, fordi nettet dér er teknisk velfungerende, selv om temperaturen svinger.

»Vi kan ikke prioritere alle steder på én gang, og vores vurdering er, at problemet i Himmelev Nord er et reguleringsspørgsmål snarere end et investeringsspørgsmål, men jeg kan godt forstå, at det ikke hjælper den enkelte beboer i august,« siger Søren Munk Bjerregaard.

Varmesæsonen begynder normalt den 1. oktober, hvor fremløbstemperaturen hæves til vinterdrift, og fra den dag forsvinder problemet af sig selv, hvilket det gør hvert år, for mellem den 15. august og den 30. september er der en periode på omkring 46 dage, hvor selskabet kører sommerdrift, og hvor beboere i den nordlige del af nettet oplever temperaturer under det lovede niveau.

Helle Vestergaard regner med at holde ud til oktober igen i år, og hun har købt et elektrisk tæppe til 349 kroner i Bilka i Roskilde, som hun bruger om aftenen, når hun ser tv, og hun ved godt, at det øger hendes elregning, men hun har ikke regnet på hvor meget.

»Det er ikke fordi, jeg ikke kan betale, men fordi jeg har en kontrakt, hvor der står 74 grader, og jeg får 68,9, så det er et spørgsmål om, hvad man kan forvente, når man har boet her i 22 år,« siger hun.

Beboermøde den 2. september

Karim El-Sayed har købt en lille varmeblæser til 279 kroner, og den står i soveværelset og larmer, men den gør det muligt at sove om dagen, og han har stadig ikke fået svar fra teknisk afdeling.

Lisbeth Krogsgaard har indkaldt til beboermøde den 2. september klokken 19 i fælleslokalet på Hyrdehøjvej 21, og hun forventer omkring 30 deltagere, for hun har inviteret Himmelev Vestvarme, og selskabet har svaret, at de vil forsøge at deltage, hvilket er det samme svar, beboerne fik i 2025.