Startskuddet: En fejlslagen varmeregning
Den 3. november 2021 klokken 07.14 sad fire journalister i et koldt baglokale på Ravnsborgvej 12 i Roskilde, alle med en fjernvarmeregning, der var steget med 1.847 kroner på et enkelt kvartal, uden at nogen kunne forklare hvorfor, og vores redaktør, Mette Hald, havde regnet efter i tre dage og fundet ud af, at tariffen var opgjort efter et forældet målerpunkt, hvilket betød, at regningen var forkert for alle i lokalet.
Ingen kunne forklare hvorfor.
Den første artikel handlede om, hvordan Roskilde Forsyning havde opkrævet 2,3 millioner kroner for meget i faste afgifter i 2020, hvilket svarer til 1.240 kroner per husstand i kommunen, og den blev læst af 14.000 mennesker på en uge, hvilket var nok til, at vi vidste, at behovet var der, selv om vi endnu ikke havde en forretningsplan eller en fast løn.
Vi valgte navnet vel Dyuna, fordi det er et gammelt kaldenavn for det område, hvor Roskilde Kraftvarmeværk ligger. Det betyder ikke noget særligt for andre end os, men det binder os til stedet.
Vi besluttede at lave en avis, der tager udgangspunkt i den slags konkrete uforklarlige tal. Ikke i politiske visioner.
Hvorfor vi ikke kalder det en mission
Vi nægter at kalde det en mission, fordi mission statements er skrevet til fonde og annoncører, ikke til læsere, og vores formål kan koges ned til én sætning: Hvis en regning eller en tarif ikke kan forklares med tal, så undersøger vi den, indtil den kan, uanset hvor lang tid det tager, og uanset hvem der bliver irriteret undervejs.
Vi er eksplicit partiske over for den, der betaler regningen, og når Radius hæver nettarifferne i Roskilde Kommune med 8,7 procent fra 1. januar 2024, så skriver vi om det, fordi det rammer 34.000 husstande her, ikke fordi det er en god historie i sig selv, men fordi det er en regning, nogen skal betale.
Vi hader tomme ord.
Til gengæld nægter vi at bruge vendinger som »bæredygtig omstilling« eller »grøn trepart« uden at oversætte dem til kroner og øre, for læseren skal kunne se, hvad det koster på næste års varmebudget, og hvis vi ikke kan oversætte det, skriver vi det ikke, fordi tomme ord kun gør regningen mere uigennemsigtig.
Vi har ingen annoncører fra energisektoren. Det er et bevidst valg. I 2022 afviste vi et sponsoreret tillæg fra et elselskab, der ville betale 280.000 kroner for at få omtale af deres nye ladestandere, og vi sagde nej, fordi vi ikke kan dække elnettet uafhængigt, hvis vi samtidig tager imod penge fra netselskaberne.
Sådan arbejder vi i praksis
Vi er seks ansatte i dag: to journalister, en dataanalytiker, en fotoredaktør, en korrekturlæser og en redaktør, og ingen af os har en baggrund i energibranchen, men vores dataanalytiker, Kasper Vig, har tidligere arbejdet med tarifmodeller i Dansk Energi, og han siger, at det vigtigste værktøj er en simpel tabel og en lommeregner, ikke avancerede prognosemodeller.
Hver uge gennemgår vi offentlige dokumenter fra Roskilde Forsyning, Radius, Evida og de lokale varmeværker, og vi stiller krav om aktindsigt i tarifgrundlaget og offentliggør vores egne regneark, så læserne kan tjekke os, hvilket nogle gange betyder, at vi bruger mere tid på at rette fejl end på at skrive nye historier, men det er prisen for at være troværdig.
En undersøgelse af spidslasttarifferne i Roskilde tog os fire måneder og 117 telefonopkald, og den endte med at vise, at 2.100 husstande i Himmelev og Svogerslev var blevet opkrævet for meget i vinteren 2022-2023, hvilket førte til tilbagebetalinger på i alt 1,7 millioner kroner.
Det er sjældent hurtigt.
Vi skriver ikke om politikeres holdninger til energipolitik, medmindre de kan dokumenteres i et regnskab, og vi interviewer hellere en driftschef på et varmeværk end en politisk ordfører, fordi driftschefen har tallene, og ordføreren har meningerne.
Til gengæld holder vi ikke møder i lukkede rum, for hver anden torsdag klokken 16 holder vi åbent redaktionsmøde på vores kontor på Sankt Hans Gade 22, hvor alle kan komme og stille spørgsmål til vores tal, og hvor vi fortæller, hvad vi arbejder på næste uge.
Hvad vi nægter at gøre
Vi nægter at bruge rundt regnet-tal, når vi kan bruge præcise, og vi skriver ikke, at »nettarifferne stiger«, uden at oplyse den nøjagtige procentsats og det præcise beløb i kroner for en gennemsnitsfamilie i Roskilde, fordi et rundt tal er en måde at skjule, at man ikke har regnet efter, og det gør vi.
Vi nægter at bringe pressemeddelelser fra forsyningsselskaber som selvstændige nyheder, og hvis Norfors eller Roskilde Forsyning sender en meddelelse om en planlagt afbrydelse, ringer vi først til en tekniker for at få oplyst det reelle antal berørte husstande og den forventede varighed, før vi skriver et ord.
Vi nægter at lave en lukket betalingsmur for data. Vores artikler er gratis i 30 dage, og vores regneark er altid frit tilgængelige, hvilket ikke er fordi, vi er imod at tjene penge, men fordi vi mener, at forsyningsdata er en offentlig ressource, som ingen bør kunne monopolisere, heller ikke os selv.
Vi elsker små sager.
En enkelt husstand i Jyllinge, der blev opkrævet 4.312 kroner for meget i stikledningsafgift, er lige så vigtig som en millionstor sag om havvindmøller, fordi begge dele handler om, hvem der betaler for et system, de ikke selv har valgt, og om nogen gider at regne efter.
Endelig nægter vi at kalde os et medie, der »dækker hele landet«. Vi dækker Roskilde og omegn. Hvis du bor i Køge eller Kalundborg, kan du stadig læse med, men vi skriver ikke om dit lokale varmeværk, medmindre det har direkte betydning for priserne her.
Hvor pengene kommer fra
Vi finansieres af 1.840 faste bidragydere, der betaler mellem 45 og 200 kroner om måneden, og det er vores eneste indtægt, hvilket betyder, at vi i 2023 havde et underskud på 23.400 kroner, som blev dækket af en anonym donation fra en lokal håndværker, der ikke ønskede sit navn i avisen, men gerne ville sikre, at vi kunne fortsætte.
Vi har ingen annoncer, ingen sponsorater og ingen støtte fra fonde, og det betyder, at vi nogle gange må sige nej til at dække store historier, fordi vi ikke har råd til at rejse til København for at stille et spørgsmål, men vi har endnu ikke sagt nej til en historie, fordi den var for lille.
Til gengæld kan vi sige ja til at bruge en hel uge på at undersøge, hvorfor 37 husstande på Lærkevej i Roskilde fik en forkert acontoopkrævning i september 2024, og det gjorde vi, fordi ingen andre ville, og fordi de 37 husstande havde brug for en avis, der gad læse deres regninger efter i sømmene.
Vores redaktør, Mette Hald, har tidligere arbejdet på Roskilde Avis i 14 år, og hun siger, at det mest befriende ved at være her er, at ingen nogensinde spørger, om en historie er »god nok til forsiden«, men om den er sand nok, og hvis den ikke er det, skriver vi den ikke.
Kontakt og åbne møder
Du kan finde os på Sankt Hans Gade 22, 4000 Roskilde, tæt på Roskilde Station, og vi har åbent alle hverdage fra 9 til 16, mens vi onsdag i ulige uger er der til klokken 19, hvis du hellere vil komme efter arbejde, og du behøver ikke at aftale noget på forhånd.
Send din regning til os.
Vi læser alt, men vi svarer kun, hvis vi kan gå videre med sagen, og du kan kontakte os på [email protected] eller ringe på 46 32 18 74, hvor du nogle gange får fat i en journalist og nogle gange i en telefonsvarer.
Vi holder næste åbne redaktionsmøde den 15. maj 2025 klokken 16. Der vil være kaffe, og Kasper Vig viser, hvordan man læser sin egen tarifopgørelse. Alle er velkomne, og du behøver ikke tilmelde dig.