Fjernvarmen holdt igen på varmen
Roskilde Forsyning målte gennem 202 dage fra den 1. oktober 2025 til den 20. april 2026 en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 61,4 grader i fjernvarmenettet mod 68,9 grader samme periode året før, og det fald på 7,5 grader er ikke tilfældigt, fordi selskabet siden sommeren 2025 har skruet ned for temperaturen i takt med, at flere boligblokke fik efterisoleret deres stikledninger, hvilket samlet set har flyttet nettet mod et lavere og mere stabilt driftsniveau hele sæsonen igennem.
Målingen omfatter 4.812 tilsluttede husstande i Roskilde, Himmelev og Svogerslev. Forbruget pr. husstand landede på 14,2 MWh i gennemsnit, hvilket er 6,8 procent lavere end vinteren 2024/2025, hvor det tilsvarende tal var 15,2 MWh.
Regningen fulgte dog ikke med ned. Taksten steg 0,18 kroner pr. kWh den 1. januar, så en gennemsnitsfamilie betalte 342 kroner mere for sæsonen end året før, selv om den brugte mindre varme, og det er ifølge driftschef Morten Ravnkilde i Roskilde Forsyning ikke, hvad man havde regnet med.
»Vi havde regnet med, at prisen kunne holdes i ro, men biomasseprisen og elafgiften trak den anden vej,« siger han.
Et forsøg med at sænke fremløbstemperaturen yderligere til 55 grader i et afgrænset område omkring Ågade blev indstillet den 3. februar. Ni husstande klagede over for lidt varme i radiatorerne, og målinger viste, at temperaturen i stuerne faldt til 18,6 grader i gennemsnit i de koldeste dage.
Nettariffen virkede, indtil den ikke gjorde
I Himmelev deltog 96 husstande i et forsøg med tidsdifferentierede nettariffer, hvor strømmen var billigere mellem klokken 22 og 06, og forsøget løb fra den 1. november 2025 og skulle have kørt et helt år, men blev stoppet den 28. februar efter beslutning i forsyningsselskabets bestyrelse, hvilket kom bag på flere af de deltagende husstande, som havde indrettet deres vask og opladning efter de billige timer.
Resultatet var blandet. De deltagende husstande flyttede 11,3 procent af deres elforbrug til nattetimerne, svarende til 0,9 kWh i døgnet i gennemsnit, hvilket er under de 20 procent, som analysen forventede, og samtidig steg det samlede forbrug med 2,1 procent i gruppen, hvilket ifølge projektleder Signe Hald fra Roskilde Forsyning skyldes, at flere begyndte at lade elbiler om natten, selv om de tidligere havde ladet på arbejdet.
»Vi flyttede forbruget, men vi skabte også noget nyt,« siger hun.
Økonomien holdt ikke. De 96 husstande sparede i gennemsnit 214 kroner over de fire måneder, men selskabet brugte 187.000 kroner på måleudstyr og administration, så timeprisen for den sparede kilowatt-time endte på 8,90 kroner, langt over den almindelige nettarif på 0,62 kroner.
Kontrolgruppen på 94 husstande i samme område, som beholdt den flade tarif, ændrede stort set ikke adfærd. Deres nattforbrug steg 0,4 procent, altså inden for den statistiske usikkerhed.
Solceller på taget, men skyggen fra træerne
Ved Ostervangskolen blev 412 solcellepaneler taget i drift den 14. juni 2025 på skolens sydvendte tag, og over 295 dage producerede anlægget 148 MWh, hvilket er 9 procent under den oprindelige beregning på 162 MWh, og årsagen er velkendt for alle, der har gået i skolegården, nemlig at to store lindetræer kaster skygge ind over den vestlige tredjedel af taget fra klokken 15 og frem.
Teknisk chef Anders Bomholt kalder det en fejl i projekteringen.
»Vi målte skyggen i november, hvor træerne er uden blade. Det var en dyr forglemmelse,« siger han.
Skolen dækker nu 31 procent af sit eget elforbrug i skoletiden, mod de 38 procent man havde regnet med. Besparelsen på elregningen blev 41.700 kroner i perioden, altså 9.400 kroner mindre end forventet.
Der er endnu ikke taget beslutning om at fælde træerne. Et beslutningsforslag skal behandles i skolebestyrelsen den 12. maj.
Udfaldet på en enkelt gade
På Nordmarksvej i Roskilde fik 38 husstande i 2025 installeret nye fjernvarmemålere med fjernaflæsning, og data fra de første seks måneder viser, at 33 målere rapporterer timeværdier uden problemer, fire rapporterer med forsinkelse på op til 19 timer, og én måler har ikke sendt data siden den 8. januar, hvilket har skabt en del undren blandt beboerne på den ellers stille villavej tæt på Roskilde Ring.
Målerne virker.
Det gør de bare ikke ens.
Fejlen på den sidste måler skyldes ifølge Roskilde Forsyning et defekt kommunikationsmodul, og en tekniker var på stedet den 6. marts uden at kunne udskifte modulet, fordi det rigtige reservedelsnummer ikke var bestilt, og beboerne påvirkes ikke økonomisk, da afregningen sker på årsbasis, men målerne skulle have dannet grundlag for et nyt forbrugsdashboard, som er udskudt til efteråret 2026.
Det er ikke første gang, et digitaliseringsprojekt i forsyningssektoren må vente. I 2023 blev et tilsvarende projekt i den tidligere Roskilde Kommune forsinket i 14 måneder på grund af leverandørskifte.
Hvad det betyder for næste vinter
Fjernvarmeselskabet fastholder målet om at sænke fremløbstemperaturen yderligere, men uden at sætte tal på, og nettarifforsøget i Himmelev er ikke genoptaget, for bestyrelsen har i stedet bedt om en ny analyse, der skal se på, om tarifferne kan målrettes husstande med varmepumper frem for alle, hvilket vil kræve et helt andet datagrundlag end det, forsøget i Himmelev efterlod.
På skolen afventer træerne en beslutning. Hvis de fældes, forventer Anders Bomholt en merproduktion på 14 MWh om året, svarende til cirka 9.000 kroner.
Målerne på Nordmarksvej skal være fuldt udrullede inden udgangen af oktober 2026.
Det er den frist, selskabet selv har sat.
Ingen af de tre projekter har levet op til de tal, de blev sat i verden med, og det er ikke det samme som, at de er fejlet. Det er bare ikke det samme som at have ret.
Fjernvarmen, nettarifferne og solcellerne skal alle tre vise resultater igen, når næste fyringssæson begynder, og først der vil tallene fra denne vinter for alvor kunne læses som andet end en enkeltstående sæson med lune temperaturer og dyre brændsler.