Regnskabet, der blev lagt frem på Trekroner Skole
Onsdag aften klokken 19.14 rejste formand for andelsforeningen Trekroner Varme, Søren Vestergaard, sig op i klasselokalet på Trekroner Skole og satte et A3-ark op på tavlen, hvor tallet 3.847.000 kroner var skrevet med sort tusch midt på det hvide papir. Det er den samlede besparelse, som de 43 husstande på Egevej, Birkevej og en del af Skovbrynet har haft på varmebudgettet siden september 2022, hvor anlægget blev sat i drift efter knap to års forberedelse. Ingen i lokalet klappede.
De sad og regnede på deres egne tal. For Mona Ellingsen, der bor på Egevej 21 med sin mand og to børn, betyder det, at familiens varmeregning er gået fra 21.400 kroner om året til 12.650 kroner, hvilket svarer til en månedlig besparelse på lidt over 700 kroner efter skat. «Vi havde regnet med, at det ville tage otte år, før vi var i nul», siger hun. «Det tog fire.» Anlægget består af seks jordvarmepumper, og boringerne blev foretaget i august 2021 og strakte sig ned til 180 meters dybde under græsplænerne mellem husene.
Boringerne, der næsten væltede projektet
I marts 2021 var der kun 29 tilmeldinger, og foreningen havde brug for 40 for at få banklånet i Roskilde Bank, så ifølge Vestergaard var hele projektet tæt på at gå i vasken, fordi der manglede elleve husstande med kun fire uger tilbage før fristen, og mange beboere havde allerede vendt projektet ryggen efter et halvt år med ubesvarede spørgsmål. «Vi manglede elleve husstande, og vi havde fire uger», siger han. Løsningen blev et møde i Trekroner Kirke, hvor to ingeniører fra Roskilde Universitets energiforskning forklarede, hvordan jordvarme fungerer i praksis, og hvad der sker med grundvandet under haverne.
Efter mødet meldte syv husstande sig. De sidste fire kom ind, efter at kommunen i april 2021 gav tilsagn om en støttepulje på 280.000 kroner, som oprindeligt var afsat til cykelstier i Himmelev, men blev flyttet i budgetforliget få dage før påske.
Boringerne blev udført af entreprenørfirmaet Køge Brøndboring. Formanden for beboerforeningen i Trekroner Nord, Anne-Mette Krogh, husker stadig larmen. «Der var boret i otte uger. Min nabo kunne ikke sove, fordi der blev boret klokken syv om morgenen. Men da regningen kom i januar, holdt hun op med at klage.» Ifølge Vestergaard er der nu 41 husstande, der har fået installeret individuelle varmepumper, mens to husstande stadig er på fjernvarme fra Roskilde Forsyning, og de to venter ifølge formanden på, at deres gamle oliefyr skal skiftes, hvilket efter planen sker inden udgangen af 2026.
Hvad det betyder for Roskilde Forsyning
Roskilde Forsyning har fulgt projektet tæt, og i 2023 varslede forsyningsselskabet en takststigning på fjernvarme på 8,3 procent, hvilket ifølge flere beboere var med til at overbevise de sidste tvivlere om at skrive under på andelsaftalen, selv om flere af dem havde boet i området i over tyve år og aldrig havde skiftet varmekilde før. Afdelingsleder for varmeområdet, Peter Sandager, siger, at Trekroner-projektet ikke har ændret selskabets overordnede planer, men at det har givet dem et konkret eksempel at henvise til i møder med andre boligområder. «Vi ser ikke det her som en trussel. Vi ser det som et supplement», siger Sandager, der peger på, at fjernvarmenettet i Roskilde stadig dækker 78 procent af byens husstande, og at Trekroner-projektet kun udgør en promille af det samlede forbrug i kommunen.
Alligevel har Ryegaard, et boligområde syd for Roskilde Station, taget kontakt til Trekroner Varme for at høre om erfaringerne.
En kold vinter, der blev prøven
Vinteren 2024-2025 var den koldeste i ni år ifølge DMI's målinger fra Roskilde Lufthavn, og i januar faldt temperaturen til minus 14,3 grader natten til den 8. januar, hvilket var den reelle test af anlægget, som ingen af beboerne havde prøvet i den skala før, og som flere havde gruet for siden den første information aften i Trekroner Kirke. Ifølge Vestergaard fungerede jordvarmepumperne uden problemer, men to husstande måtte tilkalde service, fordi deres varmepumper gik i fejltilstand, og reparatøren fra et firma i Ringsted var fremme inden for seks timer. «Det er den slags, man ikke kan læse sig til i en brochure», siger han.
Mona Ellingsen husker også den uge. Hendes familie havde 21 grader i stuen hele perioden. «Vi havde ikke tændt for brændeovnen én eneste gang. Det er første gang i ti år, at det er sket.»
Ifølge DMI's foreløbige tal for 2025-2026 ser det ud til at blive en mildere vinter, men anlægget er dimensioneret til at kunne klare ned til minus 20 grader over længere perioder, og det giver ifølge Vestergaard en tryghed, som mange beboere ikke havde for fire år siden.
Hvad der nu venter
Til efteråret skal de 43 husstande stemme om, hvorvidt overskuddet på 3,8 millioner kroner skal bruges på at udvide anlægget til flere husstande i Trekroner Nord, eller om pengene skal tilbagebetales til andelshaverne, og ifølge Vestergaard er der endnu ikke flertal for nogen af delene. En tredje mulighed er at sætte penge af til en fælles buffer, så kommende reparationer ikke skal betales af den enkelte husstand. Det forslag kommer fra Anne-Mette Krogh, som mener, at det er den mest ansvarlige løsning. «Vi har set, hvor sårbare vi er, når én pumpe går ned. En buffer ville give ro i maven.»
Mødet finder sted på Trekroner Skole den 3. oktober.
Indtil da har beboerne fået udleveret et regnskab på 14 sider, som de kan læse igennem, og det er ifølge formanden første gang i foreningens historie, at der bliver lagt et så detaljeret regnskab frem for alle andelshavere, så de kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag. For Mona Ellingsen er beslutningen ikke svær.