Hvor historierne begynder
De fleste af vores sager starter ikke på redaktionen. De kommer ind ad mailen fra en beboer på Himmelevvej, et opkald fra en håndværker i Gadstrup, eller en henvendelse fra en beboerforening i Jyllinge, der har fået en fjernvarmeregning, som ingen kan forklare. Vi behandler alle henvendelser ens, uanset om de kommer fra en privatperson eller fra en virksomhed med en kommunikationsafdeling i ryggen.
Når en tip-off lander hos os, bliver den først læst af den vagthavende redaktør. Herefter vurderer vi, om der er en konkret sag, eller om der blot er en utilfredshed, som ikke kan dokumenteres. Det er en kold vurdering, og den kan godt skuffe nogen, der har brugt en hel aften på at skrive til os.
Vi fører logbog over hver henvendelse. Den logbog er ikke offentlig, men den betyder, at vi kan gå tilbage og se, hvem der tippede os om et givent forhold, og hvornår. Det har vist sig nyttigt mere end én gang, når en sag er blevet genåbnet måneder senere.
Verifikation før publicering
Vi ringer altid til den part, som kritikken rettes imod. Det gælder, når en netselskab i Roskilde bliver beskyldt for at trække tilslutninger i langdrag, og det gælder, når en boligforening i Svogerslev klager over, at varmeregningen er steget med 3.412 kroner på et år. Den, der er udsat for kritik, skal have mulighed for at svare, før læserne møder historien.
Dokumentation vejer tungere end mundtlige udsagn. Vi beder om fakturaer, måleraflæsninger, korrespondance med forsyningsselskabet og gerne skriftlige afgørelser fra Forsyningstilsynet. Hvis en kilde ikke vil udlevere noget på skrift, kan vi stadig bruge vedkommende, men historien bliver svagere, og vi skriver det ind i teksten, så læseren kan se det.
To uafhængige kilder er minimumskravet for en faktapåstand, der kan få konsekvenser for en navngiven person. Ved rent tekniske oplysninger, for eksempel en tarif på 87 øre per kilowatt-time, nøjes vi med selskabets eget takstblad og en kontrol mod Energinet's offentlige data.
Nogle gange tager det tre dage. Andre gange tager det tre uger. Det er ikke et spørgsmål om dovenskab, men om at vi hellere vil vente end at skrive noget, vi skal trække tilbage.
Når vi tager fejl
Vi laver fejl. I februar skrev vi, at en fjernvarmeudvidelse i Viby var udskudt til 2027, selv om kommunens egen tidsplan sagde 2026. Fejlen stod i 19 timer, før en læser gjorde os opmærksom på den.
Rettelser bringes altid med en dato og en forklaring på, hvad der var forkert. Vi sletter ikke artikler, medmindre der er tale om personfølsomme oplysninger eller klare lovbrud. En slettet artikel hjælper ingen, og den gør det sværere for læseren at følge med i, hvad der faktisk er blevet sagt og skrevet.
Hvis du mener, at vi har skrevet noget forkert om dig eller om dit selskab, så skriv til os med emnet 'rettelse'. Vi svarer inden for to hverdage, og hvis du har ret, retter vi det. Uden diskussion.
Hvad der sker med dit tip
En tip-off bliver ikke automatisk en artikel. Vi vurderer den, vi undersøger den, og nogle gange lægger vi den i skuffen, fordi der ikke er belæg for en historie. Du hører fra os, uanset hvad udfaldet bliver, hvis du har efterladt en måde at kontakte dig på.
Du kan være anonym. Vi bruger aldrig en kildes navn i teksten uden udtrykkelig aftale, og vi deler ikke kontaktoplysninger med andre medier eller med myndigheder, medmindre en domstol kræver det. Det er ikke en garanti, vi giver for sjov, og det er ikke en politik, der ændrer sig, når det bliver besværligt.
Nogle tips bliver til store sager. Andre bliver til en enkelt sætning i en rapport om, at et kabel i Jyllinge er blevet gravet over for tredje gang på to år. Begge dele har værdi for vores læsere.